FilmFyn Databasen bruger cookies for at siden kan fungere. Mere info Det er OK!

Nils Svalebøg

Nordfyns Kommune
Rekvisitter / udlejning (1-4 spillefilm/tv-produktioner)

Thygesensvej 6

5450 Otterup

Brug for en autentisk lirekassemand?

Inden grammofonen, radio, tv og båndoptager holdt sit indtog, rejste lirekassemænd Danmark tyndt til midt i 1900-tallet. De var på alle markeder, de var i gårdene i København, og de var en del af gadebilledet i byerne.

En lirekasse og den forunderlige lirekasselyd kan på et splitsekund være med at sætte det rigtige tidsbillede, den rette stemning og vække de rigtige følelser.

Positivspilleren har en samling ægte, autentiske, mekaniske lirekasser. De to ældste stammer fra 1800-tallet og er brugt af danske lirekassemænd. De andre lirekasser stammer fra 1900 og 2000-tallet. 

En af lirekasserne har tilhørt den legendariske gadegøgler, Rottekongen Cibrino. Den har været land og rige rundt, og er sammen med rottekongen portræteret i National Geographic.

Musikken til lirekasserne omfatter en tidsperiode på 1000 år. Her er glad musik, sørgelig musik, klassisk musik, gammel dansk musik, moderne musik og musik i alle genrer.

Den tilhørende gamle lirekassemand er med lirekasseskæg og påklædning en visuel pendant til lirekasserne og musikken.